Dværgflagermus
Dværgflagermusen er en af de mindste flagermus over haven. Et lille dyr i lampens lys kan være den, men udseendet alene afgør det ikke.
For lille til et navn på øjemål
Kroppen er på størrelse med en valnød, vingerne smalle, flugten hurtig og flakkende. Den vender på en tallerken og jager tæt på løv, hække og gadelygter, hvor insekterne samles. Det billede er en lille flagermus. Det er ikke automatisk en dværgflagermus. Pipistrelflagermusen ligner den så meget, at et foto og et kort blik ikke skiller dem. Troldflagermusen er også lille og flyver i de samme haver på træk og i sensommeren.
Skriget er det, der bærer navnet, når man har udstyr og øvelse. Den kraftigste, sidste del af dværgflagermusens skrig ligger oftest mellem 50 og 60 kilohertz. Pipistrelflagermusens ligger oftest lavere, omkring 45. Der er overlap, og en enkelt tone på en billig detektor er ikke en dom. Denne tekst lærer ingen at måle frekvensen. Den siger, at man gerne må nyde dyret over lampen og kalde det en lille flagermus, til man ved mere. Navnet dværgflagermus er Pipistrellus pygmaeus. Pipistrelflagermusen er den anden art, Pipistrellus pipistrellus.
Aften over hækken
De kommer ud i skumringen, ofte før det er helt mørkt. En linie langs tagskægget, en tur hen over hækken, så ud i det åbne under lampen. Føden er myg, dansemyg og andre små insekter, taget i flugten. En have med et gammelt træ, en dam og en lampe, der ikke lyser hele natten ned i alle kroge, har mere at byde på end en gårdplads med kun asfalt. Man slukker ikke livet for at se dem. Man stiller sig stille, og man peger ikke med en stav.
Vandflagermusen er en anden jagt. Den går lavt over søen, ofte kun lidt over overfladen, og den tager insekter ved vandet. Dværgflagermusen er den lille i løvet og ved huset. Ser man en flagermus tegne cirkler ude over midten af en sø, er det ikke denne artikels art, man skal gætte på først. Ser man en lille, flakkende silhuet mellem æbletræerne, er man i det rigtige selskab, stadig uden at kunne skrive art med sikkerhed.
Hus og hul
Sommerkolonier sidder i bygninger og i træer, bag beklædning, under tagpap, i en sprække, hvor der er varmt, og hvor ungerne kan klumpes sammen. Man hører dem somme tider som en fin kradsen, før de flyver ud. Det er ikke en grund til at løfte en plade eller lyse ind med en pandelampe. Ungerne sidder derinde, og et loft, der bliver åbnet, er et loft, kolonien kan forlade. Alle danske flagermus er strengt fredede. Det gælder også de dyr, der bor i ens egen stern.
Om vinteren skal de bruge frostfri steder. Nogle bliver i bygninger og hule træer, andre søger andre skjul. Man går ikke på opdagelse i en kælder eller en brønd for at tælle dem. Forstyrrelse koster den fedt, de skal leve af til foråret. Et hultræ, der får lov at stå, er et kvartal, man ikke kan hænge op bagefter i en kasse og tro, at regnskabet er det samme. En kasse kan være et supplement. Den er ikke en tilladelse til at fælde det træ, de allerede bruger.
Hænderne væk
En flagermus på jorden er ofte et ungdyr, der ikke er kommet op, eller et dyr, der er sygt eller udmattet. Man samler den ikke op med de bare hænder. Den kan bide, når den er bange. Et bid vaskes, og man kontakter en læge. Man sutter ikke biddet. Denne tekst finder ikke på, hvor almindeligt noget som helst er i danske flagermus. Den siger, at hænderne bliver væk, og at et dyr, der ikke selv kommer af sted, er en sag for en vagt, der ved, hvordan man håndterer fredede flagermus.
Katte bærer dem hjem. Et dyr i kattemunden er ikke et legetøj, man viser frem. Er det dødt, lader man det være et dødt dyr og ikke en bestemmelsesopgave på køkkenbordet. Er det levende, får katten ikke lov at lege videre, og man ringer efter råd i stedet for at blive helt. Fredningen gælder også et dyr på 5 gram.
Lampen som udsigt
Den bedste aften er den, hvor man bliver på terrassen. De første kommer, mens merlen stadig synger. Flugten er hurtigere end vandflagermusens rolige ture over søen. Vendingerne sidder tæt. Man tæller ikke arter. Man tæller, at der er flere end i går, eller at det gamle træ stadig sender dyr ud. Det er nok.
Næste gang en lille flagermus tegner streger under lampen, så lad navnet være så præcist, som blikket er. Lille flagermus er et ærligt navn. Dværgflagermus er det, når skriget og kendskabet er der. Begge dele får lov at flyve færdig.
Det, lampen ikke kan
En lampe samler insekter, og flagermusen samler det, lampen har samlet. Det er derfor, haven ser rig ud i ti minutter efter mørkets frembrud. En lampe, der lyser hele natten ned i hækken, gør noget andet. Den holder insekterne vågne det forkerte sted og kan gøre udflyvningen fra et hul sværere, hvis lyset rammer selve hullet. Man retter lyset ned på fliserne, ikke op i tagskægget. Det er ikke en ombygning. Det er en retning.
Unge dyr på deres første ture flyver klodset. De rammer en mur, de sidder et øjeblik, de letter igen. En unge på muren er ikke en unge, der skal hjælpes ned i en æske. Den øver sig. Først når den bliver liggende længe, i dagslys, uden at kravle op, er der grund til at ringe efter nogen, der må håndtere den. Indtil da er terrassen det rigtige sted at stå.
Året er skumring mere end det er en dato. De første lune aftener i april, de tætte aftener i juni, når ungerne er med ude, og de stille augustnætter, før de små arter tynder ud. Man lærer sit tagskæg at kende. Kommer der dyr ud under den samme planke, lader man planken sidde. Det er kolonien. Den behøver ikke et navn på skiltet for at være fredet. En detektor kan være en hobby for den, der vil lære skrigene. Den hører ikke til i denne tekst som en opskrift. Overlapper tonen, er dyret stadig en lille flagermus, og den er stadig fredet. Haven bliver ikke fattigere af, at navnet står med to muligheder. Den bliver fattigere, hvis planken ryger, fordi man gerne ville se, hvem der boede bag den.
Kilder
- Dværgflagermusen er Pipistrellus pygmaeus. Den kan ikke kendes sikkert fra pipistrelflagermus på udseendet.
- Alle danske flagermus er fredet. Vandflagermus. Teksten beskriver ikke håndtering.